Kære venner
Det er både med glæde og med sorg, at jeg skriver dette indlæg til sognebladet. Hvorfor det? Fordi dette indlæg er en afsked med nogle og en præsentation for andre. Jeg har fået som opgave at skrive to indlæg, det ene til Roskilde og det andet til Skt. Ansgars; men hver gang jeg begynder at skrive det ene eller det andet indlæg, mærker jeg, at de bliver blandet sammen; fordi det jeg føler, det er det, jeg er, og det kan ikke deles i to, for det er en enhed, der afspejler, hvem jeg er.

Og hvem er jeg? Der findes ikke et nemt svar og der er mange meninger om det, bland dem der kender mig! Men jeg kan oplyse, at jeg hedder Marcos, er 42 år gammel og kommer oprindelig fra en by i nærheden af Barcelona, som hedder Sant Vicenç dels Horts. Jeg er verdenspræst og tilhører den Neokatekumenale Vandring.

For 25 år siden, da jeg var 18 år, kom jeg til Danmark som præstestuderende i det nydannede præsteseminar i Hellerup og for 10 år siden blev jeg præsteviet i Skt. Ansgars Kirke.
Mit virke som præst har bragt mig rundt om i Danmark: Århus, Maribo, Nakskov, Høje Taastrup, Sankt Ansgars, Lyngby, Køge og Roskilde.

Præstekaldet har givet mig mulighed for at være mange steder, at kende mange mennesker og at opleve kirkens mangfoldighed. Jeg takker Gud for alle de steder, jeg har været, specielt nu for Roskilde og Køge, hvor Gud har givet mig en plads i de sidste 4 år.

Jeg kan kun takke Gud for den tid, vi har været sammen, det har ikke altid været nemt; men jeg er virkelig taknemlig for, at Gud har givet mig en plads i jeres hjerter. Roskilde har altid været en stor menighed, og den har ændret sig meget i de sidste år, både fysisk og åndeligt. Jeg efterlader en fornyet menighed, som jeg ved vil tage imod den nye sognepræst med åbne arme. Bliv ved med at vokse i troen, bliv ved med at være der for hinanden. Det er en gave, som Gud har givet os!

Fra dag et har Køge for mig været et sted, hvor jeg kunne føle mig hjemme, med en menighed der kender hinanden og tager sig af hinanden. Tak for alt det I har givet mig.

Alle, der kender mig, ved godt, at jeg ikke er perfekt og at jeg sikkert har gjort mange ting forkert i de sidste fire år. Jeg har utvivlsomt gjort nogle kede af det. Alle disse mennesker vil jeg bede om tilgivelse. Jeg vil bede alle om forbøn for, at Gud hjælper mig i mit nye embede.

Efter ca. 6. år kommer jeg nu tilbage til Skt. Ansgar, hvor jeg virkede som anden præst i tre år sammen med p. Niels. På den tid dækkede vi de tre city-menigheder. Vi tjente menigheder ved Sakramentskirken, Jesu Hjerte kirke, Sankt Ansgars kirke og Rosenkranskirke på Bornholm. Jeg ved, at mange ting har ændret sig i de sidste år, men jeg glæder mig til at møde de gamle bekendte og lære at kende de ansigter, der er kommet til i den sidste tid.
Jeg beder jer om jeres forbøn for, at Gud hjælper os alle til altid at gøre Hans vilje.
Gud velsigne jer alle.