Eukaristien som offer

Som sagt er Eukaristien ikke blot en måde at være sammen med Jesus på. Det er først og fremmest en måde at opleve, at Jesus ofrede sig selv til Faderen under Påsken. Ved forvandlingen af brød og vin til Kristi legeme og blod gør vi ikke blot skærtorsdag nærværende men også langfredag og påskenat. Jesus indstiftede nemlig Eu­ka­ristien for at langfredagens korsoffer og hans opstan­delse kunne gøres nærværende i al fremtid ved at præsten genta­ger det, Jesus sagde og gjorde skær­torsdag. På den måde kan den frelsebringende begivenhed, som Jesu død og opstandelse er, også være os til frelse i dag. Det er det, Jesus mener med sit bud ”Gør dette til min ihukommelse”. Ikke at hans disciple blot skal huske på det han har gjort, men at de skal gøre det nærværende.

Der er altså en første begivenhed (indstiftelsen af Eukari­stien skærtorsdag) som foregriber en anden begivenhed (Kristi offer på korset og hans opstandelse langfredag og påskenat). For at gøre den anden begivenhed nærværende har Jesus påbudt sin Kirke at gentage den første begivenhed. Den anden begivenhed er den frelsegivende begivenhed, mens den første begivenhed er det man kalder et profetisk tegn. Forbindelsen mellem sådanne to begivenheder er ikke noget nyt i Bibelens univers. Faktisk har Gud påbudt jøderne at gentage et andet profetisk tegn for at ihukomme deres frelsegivende begivenhed, deres påske.

Jøderne fejrer påske for at mindes, at de slap ud af Egypten gennem Det røde Hav. For at ihukomme dette går de dog ikke igen­nem et hav, men de spiser påskemåltid. Natten inden de drog af sted fra Egypten slagtede hver familie et lam og kom dets blod på dørstolperne. På den måde undslap de den straf, der ramte de egyptiske familiers førstefødte. Blodet på dørstolperne er et pro­fetisk tegn, der allerede viser at israelitterne ikke længere tilhører farao. Selvom Israel fysisk set stadig befinder sig i Egypten, er de reelt allerede blevet befriet gennem dette tegn. Påskemåltidet foregriber således vandringen gennem havet.

Israel blev altså frelst, men der gik ikke ret lang tid før de igen vendte Gud ryggen og derfor igen havde brug for frelse. Vandringen gennem havet, der var den frelsende begivenhed kunne de ikke gøre om igen. Men kraften fra denne begivenhed kunne de få igen ved at følge Herrens befaling: ”Denne dag skal I have som mindedag” (2. Mos 12,14) og ”Så længe du lever, skal du huske på den dag, du drog ud af Egypten” (5. Mos 16,3). Dette er blevet til den årlige fejring af den jødiske påske.

Jesus har givet påskefejringen en ny dimension ved at gøre den til den ny pagts frelsesbegivenhed gennem sin død og opstand­else. Denne begivenhed, som ikke kan gentages, har han ikke ladet forblive isoleret inden for et bestemt tid og rum (påske­begivenheden for 2000 år siden i Jerusalem). Gennem fejringen af Eukaristien kan vi vende tilbage Golgata og den tomme grav, ikke fysisk men gennem ihukommelsen, der gør den døde og opstande Jesus nærværende. Men for at den frelsegivende begivenhed, som vi får del i gen­nem det profetiske tegn, skal være til nogen nytte, er det nød­vendigt at vi selv bringer os til stede i begivenheden.

Her kan den jødiske påskefejring igen hjælpe os til at forstå bedre. Under påskemåltidet citerer familiefaderen på et tidspunkt Rabbi Gamaliel: I alle generationer skal den enkelte se sig selv som om han selv er kommet ud af Egypten, som det siges: ”På den dag skal du sige til din søn: ’Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten’” [2. Mos 13,8]. For Den Hellige, må Han være velsignet, frelste ikke kun vore forfædre, men os sammen med dem, som det siges: ”Men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde lovet vore fædre” [5. Mos 6,23]. Citat fra Haggadah.

Altså er også vi forpligtede til at se os selv som om vi selv står ved korset langfredag og ved den tomme grav påskemorgen. Vi er vidner til den frelsegivende begivenhed, som gennem messe­offeret er blevet gjort nærvæ­rende, og kan derfor svare på ”Troens Mysterium” med ordene ”Herre, vi forkynder din død. Vi priser din opstandelse, vi forventer dit komme i herlighed”.