De eukaristiske bønner

Det centrale i messen er Eukaristien. Man kan sagtens have dåb, bryllupper og begravelser uden messe. Så er der bibellæsninger og bønner, men ingen eukaristisk bøn, hvor en præst forvandler brød og vin til Kristi legeme og blod.

I 1.500 år har man i Den romersk Katolske Kirke kun brugt én eukaristisk bøn. Den kalder man den romerske kanon. Den stammer fra det 4. århundrede og blev siden videreudviklet, men er stort set uforandret siden år 590.

I 1970 tilføjede man tre andre eukaristiske bønner til messe­bogen, og den romerske kanon kaldes derfor nu også I eukaristis­ke bøn. II, III og IV eukaristiske bøn er dog ikke først blevet opfundet i 1970, men er baseret på eukaristiske bønner, som blev brugt fra 3. til 6. århundrede.

Senere er flere eukaristiske bønner kommet til (bl.a. tre til børnemesser), så vores danske messebog indeholder i alt 13 euka­ristiske bønner, men det er de første fire, som hyppigst bruges. Disse fire kan også findes i Lovsang fra side 35.

Selvom de er forskellige har de den samme opbygning og de samme grundlæggende elementer, som vi i de kommende artikler kommer til at se nærmere på.

Opdelingen ser således ud:

Præfation

Sanctus

Post-sanctus

Epiklese over offergaverne

Indstiftelsesberetningen og konsekrationen

Anamnese

Epiklese over kommunikanterne

Forbønner

Afsluttende doksologi