Som det blev sagt i det første indlæg, kaldes den del af messen, hvor brødet og vinen bliver forvandlet til Kristi legeme og blod, for Eukaristien. Den finder sted lige efter Ordets liturgi (læsninger, prædiken, trosbekendelsen, forbønner), og har sin begyndelse ved offertoriet (frembæringen af offergaverne).
Frembæring af offergaver
Nogle repræsentanter fra menigheden bærer brød og vin frem til alteret, og kurve føres rundt for at indsamle kollekt. Begge dele er tegn på, at menigheden frembærer et offer til Gud.
Præsten siger to takkebønner over brød og vin, som har rod i det jødiske påskemåltid. Til søndagsmessen vil menigheden ofte synge en salme imens, og præstens ord høres derfor ikke. De lyder ”Lovet være du, vor Gud, verdens Herre, for brødet/vinen, som vi har modtaget af din gavmildhed. Dette brød/denne vin, frembragt af jorden/vinstokken ved menneskets arbejde, bærer vi frem for dig. Lad det for os blive livets brød/frelsens kalk”. Menigheden svarer: ”Lovet være Gud i evighed”.
Efter dette, eller når salmen under offertoriet er forbi, siger præsten ”Lad os forenes i bøn, at vor offergave må blive Gud til behag”. Menigheden rejser sig nu og svarer præsten. På dansk er menighedens mest udbredte svar ”Herren til ære og verden til frelse”, men en mere korrekt oversættelse er ”Herren modtage offeret af dine hænder, til pris og ære for hans navn og til gavn for os og hans hellige Kirke”.
Præsten siger nu en bøn over offergaverne, som skifter fra søndag til søndag eller fra fest til fest. Et smukt eksempel er bønnen fra den 20. almindelige søndag:
“Herre, tag imod vore gaver, som du har lagt i vore hænder, for at vi skal bringe dem til dig og ved et herligt bytte få lov til at modtage dig selv. Ved Kristus, vor Herre”.