Forbønner
Epiklesen over kommunikanterne, der lige er blevet sagt, var en bøn om at deltagerne i messen, som nu skal modtage Kristi legeme og blod, måtte blive samlet til ét. Forbønnerne følger op på denne anmodning ved at bede for at vi også må blive forenet med resten af Kirken: ”Giv os arvelod med dine udvalgte, den hellige Guds moder, Jomfru Maria, dine hellige apostle og martyrer og alle dine helgen (…) Styrk den [Kirken] i tro og kærlighed i fællesskab med vor pave, vor biskop og alle biskopper, hele præsteskabet, ja hele dit ejendomsfolk (…)
Foren dine børn, som er spredt over hele jorden” (III eukaristiske bøn). Man beder altså om at vi i fællesskab med de levende og de døde, må få del i frelsen, som man får ved at deltage i det eukaristiske måltid. Eukaristien er derfor aldrig noget man fejrer alene, men er udtryk for den højeste form for fællesskab, idet det offer vi frembærer, frembæres for hele Kirken.
Afsluttende doksologi
Doksologien er en lovprisning af den treenige Gud, idet alle personer i Treenigheden nævnes: ”Ved ham og med ham og i ham tilkommer dig, Gud Fader, den Almægtige, i Helligåndens enhed, al herlighed og ære fra evighed til evighed”. ”Ham” er selvfølgelig Jesus Kristus, som fremvises i brødets og vinens skikkelse, som præsten holder højt løftet. Menigheden bør svare med et meget højt ”Amen”, for at understrege sin taknemmelighed over det mysterium den lige har været vidne til. Således afsluttes den eukaristiske bøn med en sand taksigelse (taksigelse = eukaristi).