Italiano
Français
Español
Deutsch
English

Kardinal John Henry Newmans bøn for den søgende

Min Gud, jeg bekender, at du kan oplyse mit mørke. Jeg bekender, at det kan kun du. Jeg ønsker, at mit mørke bliver oplyst. Om du vil gøre det, véd jeg ikke. Men du kan gøre det, og jeg ønsker, at du gør det. Det er tilstrækkelige grunde for mig til at bede om det, og det har du i det mindste ikke forbudt mig at gøre. Herved lover jeg, at jeg vil fastholde, hvad jeg i det lange løb føler mig sikker på, er sandheden, hvis jeg da nogen sinde bliver sikker. Det vil jeg værne mod alt selvbedrag, som kunne få mig til at antage det, som min natur ville foretrække, frem for det, som fornuften tilsiger.

John Henry Newman (1801-1890) var allerede en førende skikkelse i Den engelske Kirke, da han i 1845 efter års overvejelser og med store personlige omkostninger til følge konverterede til Den katolske Kirke. Hans teologiske tænkning bragte ligesom et frisk pust ind i Kirken. I 1879 anerkendte paven hans enestående betydning ved at ophøje ham til kardinal. Uden hans teologiske indsats havde Det 2. Vatikankoncil næppe været tænkeligt. Over bønnen skrev han: ”Jeg ville ønske, at den, som søger, hele tiden ville sige således.”