Indstiftelsesberetningen
Dette er hjertet i den eukaristiske bøn. Ja, det er det største øjeblik i hele messen. Når præsten udtaler indstiftelsesordene over brødet og vinen bliver Jesus virkelig nærværende på alteret. Det er derfor vi knæler, mens klokkernes kimen understreger det mysterium, der netop er sket.
Indstiftelsesberetningen er den del af den eukaristiske bøn, der beretter om hvad Jesus gjorde, og hvad han sagde, da han indstiftede Eukaristien skærtorsdag aften. Den begynder med ordene ”I den nat, da han blev forrådt…” og fortsætter med at fortælle om hvordan Jesus tog brød og vin og sagde at det er hans legeme, der er givet til os og hans blod, der er udgydt for os. Det er gennem disse ord at konsekrationen finder sted; dvs. forvandlingen af brødet og vinen til Kristi legeme og blod.
Det er vigtigt at understrege, at det der sker her ikke blot sker for at vi skal opleve Kristi nærvær og tilbede ham på alteret. Når Jesus har indstiftet dette sakramente, er det først og fremmest for at vi skal have mulighed for at opleve hans frelsergerning. Det der sker på alteret er intet mindre end en genfremvisning af det offer Jesus gav i Påsken. Dvs. at vi ikke kun overværer Jesu sidste måltid, men også hans offer på korset.
Dette gør Johannes Paul II opmærksom på i Ecclesia de Eucharistia 10: ”Til tider konstaterer man en yderst begrænset forståelse af Eukaristiens mysterium. Ribbet for dets betydning af offer fejres Eukaristien, som var den en almindelig broderlig sammenkomst”. Eukaristien som offer vil blive belyst i næste artikel.