Ansgar blev født i år 801 i Picardiet i Frankrig og boede – efter moderens død – på klosterskolen i Corbie i Nordfrankrig. Som ung mand blev han overflyttet til klosteret i Corvey ved Weserfloden. Her lærte han bl. a. at tale saksisk, et sprog, der lå så tæt på datidens dansk, at man kunne forstå hinanden.
Rejsen til Den nordiske missionsmark
Den danske kongeætling Harald besøgte år 825 kejser Ludvig den Fromme i Aachen. Her blev han – for at modtage militærstøtte af kejseren – døbt, modtog rige gaver og løfte om militær hjælp til at vinde den danske kongemagt. Ludvig den Fromme insisterede på, at Harald tog et par missionspræster med til Danmark. Det blev de to munke Ansgar og hans medbroder Aubert, der påtog sig det farefulde hverv.
Birka 829-831
Missionsarbejdet var vanskeligt både i Hedeby og i Friesland, og da Ansgar i 829 fik mulighed for at rejse til Birka i Sverige, greb han til med iver. Rejsen til Birka blev meget dramatisk, idet det købmandsskib, han sejlede med, blev overfaldet af sørøvere, der bl.a. røvede Ansgars hellige bøger. Ansgar reddede sig ved at springe over bord og svømme i land. Han fortsatte til fods til Birka, hvor han blev modtaget af kong Birger. Opholdet i Birka varede indtil 831 og gav gode missionsresultater.
Nordisk Missions-ærkesæde i Hamborg
Efter hjemkomsten blev Ansgar på baggrund af de gode missionsresultater viet til ærkebiskop i Hamborg med Elb-egnen, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og hele Norden som sit arbejdsområde. I hele dette område har der på Ansgars tid næppe været mere end 4-5 kirker. Der er i årene herefter stor uro omkring ærkesædet. Vikingetogter med plyndringer og afbrændinger førte til, at Ansgar til sidst måtte flygte fra Hamborg. Han blev senere viet til ærkebiskop af Hamborg-Bremen.
Kirkebyggeri i Hedeby
Fra 849 var den politiske situation bedret så meget, at Ansgar kunne genoptage sit missionsarbejde i Hedeby. I 850 fik han den danske kong Haariks tilladelse til at prædike kristen tro og til at bygge kirke. Det blev Danmarks første kirke. Kongen skænkede grunden og bestemte, at der altid skulle være en præst til stede. Kongen var positiv overfor Ansgars virke, og Ansgar optrådte ved flere lejligheder som kongens udsending til det tyske kejserhof, men kongen blev aldrig døbt. Mange mennesker lod sig “primsigne” dvs. korsmærke uden egentlig dåb, og det synes som om en dansk menighed var ved at gro frem. I 854 blev det tilladt at ringe med kirkeklokke i Hedeby. Det havde hidtil været forbudt af frygt for, at klokken skulle skræmme slægtens gode vætter bort!
Kirkebyggeri i Ribe
Den danske konge skænkede også en grund til kirkebyggeri i Ribe og gav tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Det vides ikke med bestemthed, om kirken nåede at blive bygget i Ansgars levetid.
Ansgars død
Ansgar døde 3. februar 865 i Bremen, hvor han blev begravet foran højalteret i Sankt Petri Kirke. Straks efter hans død, gik hans efterfølger i gang med at udarbejde en levnedsbeskrivelse, skrevet “til Guds ære, til læsernes opbyggelse og til fromme mænd til efterfølgelse”.
Ansgar i Middelalderen
Resultaterne af Ansgars arbejde var set med vor tids øjne ikke store. Kort før sin død sagde han selv: “Kristi kirke er grundlagt hos danske og svenske, og præster forretter uden hindring deres kald”. Ansgars virke førte til, at der uden hindring kunne prædikes kristendom på de vigtigste handelspladser, men man kan ikke tale om et trosskifte i Norden. Det kom først omkring 100 år senere.
Ansgar i dag
Op gennem middelalderen er der ikke mange tegn på, at Ansgar blev dyrket som helgen i Norden. Og så vidt vides har ingen dansk kirke været viet til hans navn. Han viede sit liv, som en udpræget handlingens mand, til den nordiske mission. Han kastede sig med vovemod ud i opgaven, han lagde planer og forfulgte dem utrætteligt, og det er derfor med god grund, at han har fået navn af “Nordens Apostel”.