Biskop Johannes von Euch, apostolisk præfekt 1884-1892, apostolisk vikar 1892-1922. Født i Meppen i Hannover 1834.
I 1892 blev Danmark et apostolsk vikariat og von Euch blev viet til biskop. Under biskop von Euch skete der en betydelig konsolidering af Den katolske Kirke i Danmark. Antallet af katolikker steg fra ca. 5.000 til ca. 25.000. Mange præster og ordensfolk kom til landet, og der oprettedes mange nye sogne, ligesom der byggedes kirker, hospitaler og skoler i betydeligt antal. Trods krigen i 1864 var den tyskfødte biskop særdeles populær. Han var en energisk og succesrig missionær af den gamle type.
Biskop von Euch boede i præstegården ved Sankt Ansgars Kirke, og kirkens museum er indrettet i hans gamle værelse. Det var her han døde, og på museet kan man se von Euchs dødsmaske. Allerede i perioden 1860-1864 havde von Euch fungeret som kapellan ved Sankt Ansgars Kirke.
Biskop Josef Brems, apostolisk vikar 1922-1938. Født i Testelt i Belgien i 1870. Medlem af Præmonstratenserordenen.
Mellemkrigstiden, hvor biskop Brems virkede som apostolisk vikar, var en vanskelig periode for Den katolske Kirke i Danmark. Blandt andet var den præget af integrationsvanskeligheder med de polske katolikker i landet.
Biskop Brems lagde vægt på at styrke de spredte katolikkers fællesskabsfølelse med møder, stævner og kirkelige fester. Samtidig arbejdede han ivrigt for den religiøse fordybelse, blandt andet ved hjælp af retrætedage og åndelige excercitier.
I 1938 fratrådte biskop Brems sit embede som apostolsk vikar i Danmark pga. sygdom, og han flyttede tilbage til sit kloster i Belgien, Averbode, hvor han døde i 1958.
Biskop Theodor Suhr, apostolisk vikar 1938-1953, biskop af København 1953-1964. Født i Nyborg i 1896. Konverteret i 1926. Benediktiner.
Med stor myndighed styrkede biskop Suhr bispedømmet indadtil og bragte orden i finanserne. Han medvirkede til at gøre katolicismen mere dansk og styrkede kirkens anseelse i det danske samfund. Det lykkes ham at føre Den katolske Kirke i Danmark gennem Den anden Verdenskrig uden nævneværdige spændinger, selvom katolikkerne og ikke mindst præster og ordensfolk havde forskellige nationale tilhørsforhold.
Biskop Suhr udvirkede Det apostoliske Vikariats ophøjelse til bispedømme i 1953. Han sad i Det andet Vatikankoncils forberedelseskommission og deltog i de første tre sessioner af koncilet. Han måtte trække sig pga. helbredsproblemer i 1964, men levede alligevel indtil 1997.
Biskop Hans Ludvig Martensen, biskop af København 1965-1995. Født i Gentofte 1927. Død i København 2012. Jesuit.
Biskop Martensen gennemførte Det andet Vatikankoncils beslutninger i bispedømmet. Dette var en omfattende, langvarig og vanskelig proces, der berørte snart sagt alle sider af kirkens liv. Han gav – i overensstemmelse med de danske frihedstraditioner – det katolske lægfolk større indflydelse på kirkens administration, end det var almindeligt andre steder i Den katolske Kirke. På forbilledlig vis arbejdede han for, at de mange nye katolikker af udenlandsk herkomst faldt til i Kirken her i landet. Biskop Martensen spillede som teolog en fremtrædende rolle i det økumeniske arbejde både i Danmark og internationalt og var kendt som en fremragende prædikant. Han ledte de omfattende forberedelser til pavens besøg i Danmark i 1989.
Biskop Czeslaw Kozon, biskop af København siden 1995. Født 17. november 1951 i Idestrup på Falster. Præsteviet 6. januar 1979 i Sankt Ansgars Kirke og bispeviet 7. maj 1995 samme sted. Den nuværende katolske biskop af København. I sit første halve år som præst, var han præst ved Sankt Ansgars Kirke.
Biskop Czeslaw Kozons våbenskjold
Biskoppens nye våbenskjold, udført af Kgl. Våbenmaler Ronny Andersen, blev indviet i forbindelse med festmessen den 28. januar 2007. Biskoppen fortæller om sit våben og sit valg af motto: “Mit valg af våbenskjold skyldes meget mit valgsprog, “Veritatem in caritate” – ”Sandheden tro i kærlighed” fra Efeserbrevet, 4, v. 15. Den gyldne sol i blåt felt er et symbol på sandheden. Hjertet med korset i gyldent felt har en dobbelt funktion. Dels illustrerer det anden del af valgsproget, kærligheden, for hvilken hjertet er et kendt symbol, dels minder det om den salige Niels Steensen, som havde dette motiv i sit våben. Udover selv at ære den salige Niels Steensen, som en stor hyrde, hvis liv virkelig blev levet efter Pauli ord i Efeserbrevet, så er der i valget af motivet også et minde om biskop Martensens våben.”
