Sammenslutningen af europæiske bispekonferencer /CCEE) har anordnet, at der en dag i hvert europæisk land skal fejres en messe for alle, som er døde som ofre for coronapandemien. Den første blev fejret i Albanien den 17. februar, og den sidste er sat til den 1. april i CCEEs sekretariat i St. Gallen i Schweiz.
Den nordiske bispekonferences messe vil blive fejret af biskop Czeslaw i morgen, lørdag den 13. marts kl. 17.00 i Sct. Ansgars domkirke.
Det begrænsede antal pladser ved messen er allerede fordelt; men de, der ikke kan deltage i messen, opfordres til at forene sig åndeligt og indeslutte de afdøde i deres bønner.