Vores besøgstjeneste består af frivillige, som besøger dem, der på grund af alder eller helbred har svært ved at komme i kirke.
Ønsker man besøg af en præst til f.eks. et skriftemål, er dette naturligvis også muligt.
Det skal understreges, at alle medlemmer i besøgstjenesten har tavshedspligt. Vi erstatter ikke hjemme-hjælpen eller sundhedspersonale, men tilbyder omsorg trosfæller imellem.
Ønsker man at hjælpe til som frivillig i tjenesten, kontakt da en af sognets præster.