Tegneklubben holder afgangsudstilling i menighedssalen med fernisering (åbningsdag) søndag 8. juni.
Tegneklubben er et fællesskab, som siden september har mødtes i kirkens menighedslokaler. Her har de fået undervisning af Marcelino Gauguin og lært at tegne og male. De inviterer nu hele menigheden til deres afgangsudstilling. Kom og bak op om det ved at besøge udstillingen og se, hvordan tegneklubbens medlemmer har dygtiggjort sig. Alle er meget velkomne og det ville glæde alle kunstnerne at se så mange som muligt.
Det foregår søndag den 8. juni (pinsedag) til kirkekaffen, altså efter messen, i menighedslokalet på den anden side af vejen. Udstillingen vil hænge til og med søndag den 15. juni.
Der vil være værker til salg.
Kunstværker i prisintervallet 200-500 kr vil kunne købes og hele beløbet går til Caritas, den katolske kirkes hjælpeorganisation.