I 2013 blev der opsat to videokameraer i kirken: et bag ved prædikestolen og et i højre side af kirkerummet. Med disse kameraer har det været muligt at følge gudstjenesterne om søndagen og på helligdage direkte og sidenhen at gense dem.
Fokus for optagelserne er liturgien, og kameraerne skal ikke dvæle ved kirkegængerne. Derfor vises kommunionsuddelingen heller ikke, men erstattes af still-billeder. Men under f.eks. indgangsprocessionen kan kameraerne ikke undgå at glide hen over gudstjenestens deltagere. Man må altså vide, at når man deltager i de ovennævnte messer, vil man kunne blive set på internettet bagefter.
På den måde kan interesserede, der ikke har mulighed for fysisk at være til stede i kirken, følge med i de vigtigste gudstjenester. Denne løsning har kun været mulig takket være støtte fra det tyske Bonifatiuswerk.
Streamingen frem til oktober 2023 kan ses på denne side her.
NB: Der er ingen streaming i juli måned.