Den indlendende dialog
Når alteret er forberedt, har man ”den indledende dialog”, som leder frem til den eukaristiske bøn. Her opfordrer præsten menigheden til at forene sig i den fælles bøn. Vi kender ordene:
”Herren være med jer” – ”Og med din ånd”.
”Opløft jeres hjerte” – ”Vort hjerte er hos Herren”.
”Lad os takke Herren vor Gud” – ”Det er værdigt og ret”.
Når menigheden og præsten ønsker hinanden, at Herren må være med dem, er det for at huske på, at Guds hjælp er nødvendig i det foretagende man skal til at begynde. Præsten skal nu repræsentere menigheden og han retter menighedens bøn til Gud Fader gennem Jesus Kristus i Helligånden.
Hvad man mener med at opløfte hjertet til Herren, har en af historiens største kateketer, Kyril af Jerusalem († 387), forklaret i en af sine prædikener:
Derefter råber præsten: ”Opløft jeres hjerter”. I denne vigtige stund er det sandelig nødvendigt at løfte sit hjerte mod Gud og ikke mod jorden og de verdslige ting. Derfor opfordrer præsten ivrigt til på dette tidspunkt at lægge alle de dagligdags bekymringer og huslige gøremål fra sig, og at rette hjertet mod den kærlighedsfulde Gud i himlen. Derfor svarer I: ”Vi holder allerede hjerterne rettet mod Gud”, og samtykker dermed over hans opfordring gennem det I bekender. Må ingen sige ”Vi holder allerede hjerterne rettet mod Gud”, mens de i tankerne beskæftiger sig med livets bekymringer. Selvfølgelig bør man hele tiden tænke på Gud; men hvis ikke det er muligt på grund af vor menneskelige svaghed, bør man især anstrenge sig for at gøre det på dette tidspunkt.
Med opfordringen til at takke Herren vor Gud lægges der nu op til den eukaristiske bøn, som begynder med en stor taksigelse.