Kommunion

Efter den eukaristiske bøn når man til den del af messen, hvor Kristi legeme (og eventuelt også hans blod) gives til de troende. Man modtager altså det, man kalder kommunionen. Dette ord betyder fællesskab. Vi er samlet i fællesskab for at fejre det påske­måltid, hvor Jesus giver sig selv til os.

For at modtage kommunionen skal man være i det man kalder nådens stand. Man skal ikke have begået nogen alvorlig synd, som man ikke har skriftet. En anden regel, som skal overholdes for at man kan gå til kommunion, er den eukaristiske faste. Det er en regel, der siger, at man ikke må have spist eller drukket noget den sidste time op til kommunionen. Det gælder dog ikke indtagelse af medicin eller vand.

Kristi legeme kan man modtage direkte i munden eller i hånden. Det er ikke tilladt selv at dyppe hostien i kalken. Ønsker man Kristi blod skal man drikke af kalken, eller præsten skal dyppe hostien i kalken for en.

En kirkefader fra det IV århundrede, Cyrillus af Jerusalem, beskriver meget smukt, hvordan man modtager kommunionen:

”Når du kommer frem, så hold ikke håndledene stive eller fingrene spredte, men gør den venstre hånd til en trone oven på den højre, som om den skulle tage imod en konge. Bøj håndfla­den, tag imod Kristi legeme og sig derefter ”Amen”. Når du har helliget dine øjne ved at se på det hellige legeme så spis det. Se til at du ikke taber noget af det, for hvis du taber noget, er det som om du mistede et af dine lemmer. Sig mig: hvis nogen gav dig no­get guldstøv, ville du så ikke sørge for ikke at tabe noget og miste det? Hvor meget forsigtigere bør du så ikke sørge for ikke at mis­te en krumme af det som er dyrebarere end guld og ædelstene?

Når du har taget imod Kristi legeme, gå da til kalken med blodet. Stræk ikke hænderne frem, men bøj dig og sig ”Amen” i tilbedelse og ærefrygt (…) Mens du venter på bønnen, tak da Gud som har gjort dig værdig til så store mysterier.”

Dette er det sidste indlæg om Eukaristien.