”Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal gå til messe hver søndag, når man ligeså godt kan bede til Gud i naturen eller læse i Bibelen derhjemme.”

Mange vil nok kunne tilslutte sig dette udsagn, og det er da også rigtigt, at en spontan bøn i naturen kan være mere levende end dem, der bliver læst op i kirken. Mange vil måske også få mere ud af selv at læse i Bibelen end at høre messens læsninger. Men som I nok kan regne ud, er jeg ikke ude på at tømme kirkerne for vore trofaste kirkegængere. Der er nemlig gode grunde til at gå til messe, og den ugentlige søndagsmesse udelukker bestemt ikke, at man har et åndeligt liv ved siden af – tværtimod.

Hvad er det da, der gør messen så vigtig? Ja, nogle vil måske sige, at det er godt at høre præstens prædiken om søndagen. Andre vil sige, at det er godt at mødes med sine trosfæller, så man får bekræftet, at man ikke er alene om sin tro, og så man sammen kan bede til Gud. Andre igen tager del i messen for at søge trøst eller for at takke Gud for noget. Alle disse ting er rigtige og er alle en del af formålet med at gå til messe. Men den vigtigste grund til at vi deltager i messen er, at vi dér får del i ”troens mysterium”.

Dette mysterium består i, at Jesus Kristus kommer til stede på alteret. Han bliver virkelig nærværende. Ikke kun med sin ånd, men med sin egen krop og sit eget blod, med sin død og sin opstandelse. Dette siger vi tak for under messen, og vi kalder derfor denne del af messen for ’Eukaristien’ (det er græsk og betyder netop taksigelse). At Jesus bliver så nærværende under Eukaristien er et stort mysterium; noget som vi ikke kan forstå med vores fornuft. Men det er Jesus selv, der har sagt, at det er sådan. Han pålagde sine apostle at tage brød og vin og velsigne det i mindet om ham. Gjorde de dette, ville brødet blive forvandlet til hans legeme og vinen til hans blod.

Præsterne har del i apostlenes embede, så når en præst gør det samme, sker det samme mysterium. Det er det, vi oplever under messen. Jesus kommer altså virkelig tilstede under messen, og så nærværende kan man ikke opleve ham andre steder.

Pave Johannes Paul II beskriver det således i sin rundskrivelse Ecclesia de Eucharistia (Kirken lever af Eukaristien) fra 2003: ”Med glæde erfarer Kirken på mange forskellige måder den vedholdende indfrielse af løftet: ’Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’ (Matt 28,20), men i den hellige Eukaristi, ved forvandlingen af brød og vin til Herrens legeme og blod, er det med en helt særlig intensitet, at den glæder sig over hans tilstedeværelse”. Dette skulle være svar nok på det indledende spørgsmål.

Men det er vigtigt, at vi får en dybere forståelse af, hvad vi tager del i, når vi går til messe. Derfor vil vi i kirken i september og oktober hver søndag have en ny kort artikel liggende, som forklarer de væsentlige dele af Eukaristien. Teksterne vil også blive lagt her på siden som en del af “Præsten skriver”.

Lad os håbe, at det kan øge vor fælles taknemmelighed for troens mysterium.