Vi står både foran et europaparlamentsvalg og et folketingsvalg. Som kristne er vi kaldede til at tage del i samfundet og prøve på at påvirke det, så det bedst muligt kan afspejle de kristne værdier. Det gør vi i høj grad ved at bruge vores ret til at stemme.

Alligevel kan det særligt som katolik være svært at stemme, for alle partier har holdninger, der strider imod nogle helt grundlæggende kristne værdier, eller er i alliancer, der gør, at de gør køb på disse.

Derfor kunne jeg godt ønske mig, at flere katolikker meldte sig ind i partier og engagerer sig for at påvirke partierne indefra og evt. også selv stiller op til valg. Det kan og skal jeg ikke selv gøre som katolsk præst, fordi det er vigtigt, at vores kirke ikke forbindes med et særligt parti. Selvom jeg nogle gange er blevet spurgt af de troende, hvad jeg synes, de skal stemme, holder jeg mig altid fra at ytre mig partipolitisk. Det har jeg i hvert fald gjort indtil nu.

Men noget har ændret sig i forhold til tidligere valg. Et parti stiller op til folketingsvalget med en retorik og med et program, som taler om mennesker som affald, og som ønsker at løse problemer ved at fjerne hele grupper af mennesker fra samfundet.

Når vi beundrer kristne hyrder som Kaj Munk, biskop Clemens von Galen og biskop Oscar Romero for at have haft modet til at sige fra over for tanker og regimer, der var uforenelige med vores kristne tro, må vi også være parate til at gøre det samme i dag.

Jeg finder det derfor nødvendigt på det skarpeste at tage afstand fra partiet Stram Kurs. Selvom nogle af de problemer, partiet fremhæver, er virkelige nok, så må det aldrig komme så vidt, at vi dyrker had og går på kompromis med basale rettigheder som religionsfriheden. Det ensidige og karikerede billede af muslimer, som Stram Kurs forsøger at promovere, er ganske enkelt ikke sandt.

Det er mit ønske, at vore muslimske medborgere skal vide, at selvom vi så afgjort er uenige om, hvad der er den sande tro, så er der plads til muslimer i vores samfund, og der er meget som forener os på tværs af vores tro. Det smerter mig meget, at nogen i vort land skal udpeges som uønskede. Lad os bede til, at vore hjerter stadigt bedre må afspejle den kærlighed, som vor almægtige Gud har til alle mennesker, og lad også denne kærlighed lede os, når vi stemmer.