Menigheden skal vælge et nyt menighedsråd, og valgdagen er den 22. marts 2026.
Biskop Czeslaw Kozons appel (forkortet):
“Biskopper, præster og lægfolk [skal] stå sammen i ansvaret for Kirkens trivsel ved i fællesskab at repræsentere den og fremme dens mission, både på bispedømme- og menighedsplan.”
“Der er mange praktiske ting at gøre i en menighed. Vore bygninger er gamle og vedligeholdelseskrævende; der skal arbejdes ihærdigt med menighedens økonomi, både med de midler, man har, og med initiativer til at få langt flere til at betale kirkeskat. Her er der brug for personer med overskud og de rigtige praktiske og administrative kompetencer. “
“Ved de sidste valg har det i nogle menigheder været svært at finde tilstrækkeligt med kandidater til menighedsrådene og pastoralrådet. Det skal der laves om på, da rådene er vigtige i Kirkens liv. Jeg opfordrer derfor alle, der har mulighed for det, til at kandidere. Min opfordring gælder naturligvis alle, men særligt appellerer jeg til vore fremmedsprogede trosfæller og til de unge.”
Hent mere information om valget her: MENIGHEDSRÅDSVALG – plakat 2026

