Katolsk ÆldreKlub KÆK møde i november om “Guldaldermaleren, der blev franciskaner”

Daniel Majholm kommer og holder foredrag onsdag d. 26. november kl. 14.30 i menighedssalen om den prisvindende guldaldermaler, Albert Küchler, der drog på studierejse til Rom og aldrig vendte tilbage til Danmark igen. Küchler blev katolik og munk, var venner med paver og konger og blev et samlingspunkt for de mange danske kunstnere i Rom i midten af 1800-tallet.

Jørgen Roeds maleri af Küchler. Malet i Rom i 1862.