Italiano
Français
Español
Deutsch
English

Besøgstjenesten i Sankt Ansgars Menighed

Vi er en gruppe fra Menigheden, som kan tilbyde nogle timers besøg, med jævnlige mellemrum.


- er De ældre og alene,

- er De gennem tab blevet alene,

- er De på grund af handicap eller sygdom afskåret fra at komme ind i Kirken,

- er De indlagt på hospitalet med en alvorlig sygdom,

- har De behov for besøg af en trosfælle

     - til et par timers hyggeligt samvær,

     - til at snakke med - til at være stille sammen med,

så er vores besøgstjeneste måske noget for Dem.


Vi erstatter ikke behovet for præstelig bistand, men formidler gerne denne.

Det skal understreges, at alle i vores gruppe har tavshedspligt. Gruppen refererer kun til sognepræsten og kun med Deres tilladelse.

Vi erstatter ikke hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen eller andre sundhedspersoner, og vi udfører ikke deres arbejde, men tilbyder omsorg trosfæller imellem.

Har disse linjer fanget Deres interesse, kontakt da: Skt. Ansgars Kirkes kontor: tlf.: 3313 3762 eller send os en mail på: sogn@sanktansgar.dk.