Italiano
Français
Español
Deutsch
English

Emmas beslutning

Da jeg blev 18, skulle jeg tage stilling til ting, jeg før så som en selvfølge og jeg begyndte at føle et større ansvar for det samfund, jeg er en del af. Derfor kom det naturligt til mig, at jeg med det ansvar også burde bidrage til kirken, ligesom jeg bidrager til samfundet generelt.

Jeg vil gerne have, at kirken bliver ved med at have de samme muligheder, som den har nu og tænkte dermed, at jeg ligeså godt kunne begynde at betale kirkeskat. Ved siden af gymnasiet har jeg et fritidsjob, som jeg tjener lidt penge på. Men jeg har ikke alverdens penge at gøre godt med, og derfor er det da også fristende at beholde pengene selv, for det vil ikke svært at finde noget, man kan bruge dem på. Men da min far nævnte, at det anbefales at man blot bruger 1% af sin indkomst på kirkeskat, tænkte jeg at det da lige var til at overskue. Jeg mente at det ikke var helt holdbart at have jeg-venter-bare-til-jeg-bliver-lidt-ældre attituden, da det jo som sagt handlede om at jeg skulle bidrage med det, jeg har mulighed for at bidrage med nu.

Jeg må indrømme, at jeg nok ikke kommer så tit i kirken. Men jeg elsker at have muligheden for det og derfor føler jeg at det er naturligt at jeg også bidrager lidt til fællesskabet.