Italiano
Français
Español
Deutsch
English

Museet

Idealprospekt af kirkens indre, 1843. Farvelagt tegning af Harald Conrad Stilling efter Hetsch. Tegningen findes i kirkens museum.

Det lille, men eksklusive museum ved Skt. Ansgars Kirke blev indviet af kirkens daværende sognepræst, monsignore Kjeld Geertz-Hansen, den 3. oktober 1968. Gennem flere år havde han samlet enhver form for dokumen- tation - billeder, skrifter, liturgiske genstande o.lign. - vedrørende den katolske menighed, som trods store vanskeligheder havde virket i København fra 1500-tallet; indtil den frit kunne træde frem, efter at landets grundlov trådte i kraft i 1849.

På museet opbevares, foruden de ovennævnte genstande, messehagler, alterkalke, dåbs-, vielses- og begravelsesprotokoller tilbage fra 1600-tallet; og en af museets klenodier er arkitekt G. F. Hetsch's tegninger af og bygge- skitser til kirken. På museet befinder sig også nogle broderede messehagler fra 1700-tallet, og den ene af dem er en gave fra kejserinde Maria Theresia, som selv har broderet den.

Men ikke blot genstande fra gammel tid er at finde på vort museum. Samlingen bliver løbende øget med ting af værdi til belysning af vort sogns og vor kirkes historie: kulturhistorie, kunsthistorie og troshistorie.

Museet er åbent efter aftale.