Italiano
Français
Español
Deutsch
English

Thomas Moores bøn i Tower

Skænk mig din nåde, gode Herre 

- Til at sætte verden til side, samle mig helt om dig og ikke hænge ved, hvad mennesker siger.
- Til at være tilfreds med at være ensom, ikke længes efter verdslige fornøjelser, lidt efter lidt kaste verden helt fra mig og rense mit sind fra alle dens gøremål.
- Til ikke at længes efter at høre om jordiske ting, men finde ubehag ved verdslige ønskedrømme.
- Til glad at tænke på Gud, ynkeligt kalde ham til hjælp.
- Til at støtte mit til hans trøst og ivrigt stræbe efter at elske ham.
- Til at kende min egen ynkelige usselhed og ydmyge mig selv under Guds mægtige hånd.
- Til at sørge over mine synder og tålmodigt tåle modgang for at rense mig for dem.
- Til med glæde at bære min skærsild her.
- Til at være ved godt mod under prøvelser.
- Til at gå den snævre vej, der leder til livet.
- Til at huske på de sidste ting.
- Til altid at have min død for øje, som stedse er nær.
- Til ikke at lade døden være mig en fremmed.
- Til at forudse og overveje helvedes evige ild.
- Til at bede om tilgivelse, inden dommeren kommer.
- Til uophørligt at have de lidelser for øje, Kristus påtog sig for mig, og til stadighed takke ham for hans velgerninger.
- Til at genvinde den tid, jeg har tabt: Afholde mig fra overflødige samtaler, sky tåbelig underholdning og munterhed, afskære unødige adspredelser.
- Til at regne tabet verdslig velstand, af venner, frihed og liv for intet imod det at vinde Kristus.
- Til at regne mine værste fjender for mine bedste venner: Josefs brødre kunne jo aldrig have gjort ham så meget godt med kærlighed og bistand, som de gjorde for ham ved deres ondskab og had.
At tænke således er mere ønskværdigt for et menneske end alle kristne og hedenske fyrsters og kongers rigdomme, om de så var samlet sammen og lagt i en bunke.
Amen.

Den hellige Thomas More (1478-1535) var jurist af uddannelse, en tid advokat, så dommer. Under Henrik VIII blev han en helt central skikkelse i statsforvaltningen. Samtidig prioriterede han sit familieliv og fandt tid til et omfattende forfatterskab i den renæssance-humanistiske ånd. Indtil det sidste bevarede han – som en af de forholdsvis få helgener – en udpræget humoristisk sans. Bønnen er skrevet, mens han i Tower i London ventede på at blive henrettet, fordi han ikke ville støtte kongens ønske om at løsrive kirken i England fra Den katolske Kirkes fællesskab.

Ignatius af Loyolas bøn